Ny Deltager? Her kan du læse om FFB og tilmelde dig



Hvem er vi

For Fuld Blæs er Nordsjællands største blæseorkester og holder til i Allerød. Vi har eksisteret i 20 år og består af omkring 50 børn og unge som spiller et bredt repertoire med klassisk, filmmusik, og skønne pophits. Vi øver, og vi hygger os og spiller fine koncerter. Så tager vi på spændende orkesterture både i Danmark og i udlandet.


Hvor tit mødes vi

Vi mødes lørdag fra 10-16 en gang om måneden i Allerød.

Her er der gruppeprøver med dygtige instruktører samt orkesterprøve.

Vi spiller to julekoncerter og to forårskoncerter i Nordsjælland og afslutter på

Plænen i Tivoli.


I Påsken 2027 tager vi på orkestertur til Mallorca!



Hvad skal du kunne

Du skal være kommet godt i gang på dit instrument, kunne læse noder, tælle takter og klare dig selv uden alt for meget hjælp. Stemmerne er i forskellige sværhedsgrader, så der er passende udfordringer for alle.


Er du meget ny på dit instrument, kan du melde dig til aspirantgruppen.

Her har du kortere prøver, færre numre med lette stemmer og egen instruktør tilknyttet. Aspirantholdet oprettes, hvis der er mindst fem tilmeldinger.


Som aspirant i For Fuld Blæs skal du være så kendt på dit instrument, at du har et omfang på mindst en oktav. Du har erfaring med sammenspil og spiller på et niveau, så de første numre i Blåståget 2 er inden for rækkevidde.

Hvis du er i tvivl, så tal med din lærer, der
også er velkommen til at kontakte Rasmus på telefon eller mail (tlf. 72685976, rabo@rudersdal.dk)



Hvad koster det

Det koster 750,- for en sæson med 7 lørdage og 5 koncerter.

Turen til Mallorca koster 4.000,-inkl. fly, lokal transport, ophold og forplejning.

Man kan selvfølgelig godt være med i orkesteret uden at deltage i turen.



​​​Hvorfor Mallorca?

Turen i sæson 2026/27 år er ganske ekstraordinær!

Vi skal til Son Servera og mødes med ”Bandade Música Local Son Servera” som er et stort velspillende blæseorkester som vores. Vi skal bo meget naturskønt på Casalde Colonies tæt på kysten. Her bor og spiser vi, øver, og går skønne ture langs vandet. Der vil være fællesprøve og koncert med det lokale orkester, samt torvekoncerter i de omkringliggende landsbyer. Det er også planen, at vi skal deltage i den traditionelle procession som finder sted over hele Spanien i påsken.


Synes du det lyder spændende?

Det er det bestemt også!



HVEM?

HVOR OFTE?

HVAD?

HVOR MEGET?